Louis Honore
Kommunikationschef hos Bryggeriforeningen
Der findes mange forskellige øltyper, og måske har du ikke helt overblikket over hvilke øltyper, der er bedst til en gang stegt flæsk eller en lækker cremet pastaret? Det giver Louis Honoré fra Bryggeriforeningen sine bud på her.
Der er mange fordele forbundet med at drikke en øl frem for f.eks. vin til et måltid. Øl har langt flere facetter end vin, og du kan altid finde en øl, der passer til hvilken som helst madret. Smagsnuancerne i øl spænder fra det syrlige til det søde, fra det bitre og til det kraftigt maltede, og netop derfor er mulighederne mange. Ifølge Louis Honoré har danskerne fået øjnene op for de mange typer af øl:
“Ølsalget i Danmark ligger jævnt, men folk begynder i højere grad at drikke specialøl, og det er et tegn på, at folk har fået øjnene op for, at øl kan være meget forskelligt. Man kan heller ikke længere gå ind på en café og bede om en øl – nu er modspørgsmålet, hvilken øl kunne du tænke dig?”
Her kan du få et overblik over de forskellige øltyper, og så giver Louis Honoré sine bud på hvilke typer mad, der er gode til de forskellige øltyper.
Lys Lager
En lys lager er den største øltype, og den mest kendte er pilsneren, men en anden er wienerøllen classic. Den er brygget på lys malt og lyse typer råfrugt, f.eks. ris og majs.
Velegnet til: Lys lager passer perfekt ind på det kolde danske frokostbord. Den går godt til sild eller til at skylle efter med til ost.
Mørk Lager
En mørk lager er brygget på mørk maltet byg og råfrugt. Den har maltdybde, men den er ikke dominerende. Det er en forholdsvis let øl, som kan have nøddeagtige aromaer.
Velegnet til: Stegt svinekød, medisterpølse, rullepøse og stegt flæsk er eksempler på mad, der går godt til en mørk lager.
Lys Ale
Den lyse ale findes i en engelsk og belgisk tradition, hvor den engelske er en fyldig og bitter øl, mens den belgiske har mere intens maltkarakter og ofte er mere krydret.
Velegnet til: Fed mad, såsom tarteletter, hønsesalat, flødestuvede kartofler eller oste såsom camembert og gorgonzola.
Mørk Ale
Den engelske udgave af en mørk ale er blød, rund og fyldig med tydelig maltkarakter. Den belgiske udgave er frugtagtig og karameliseret. Der er også opstået en amerikansk tradition med tydelig humlesmag.
Velegnet til: Lidt tungere mad, f.eks. andesteg, mørbradbøf, pariserbøf eller en god culottesteg.
India Pale Ale
En øl hvor bitterheden fra humlen i den grad stikker frem. Humlen bidrager desuden med markante aromaer af fyrrenåle, harpiks, grapefrugt og eksotiske frugter som passionsfrugt, mango og ananas.
Velegnet til: IPA’en er en ganerenser, og passer derfor godt til danske retter som gule ærter med flæsk eller hjerter i flødesovs. Men også de mere krydrede retter, f.eks. indisk mad.
Hvedeøl
Hvedeøllen er en lettere øl, som er brygget på blandt andet hvede. Den inddeles i en tysk og belgisk tradition. Den tyske hvedeøl har en relativt kraftig sødme fra malten, hvor den belgiske hvedeøl er mere syrlig og krydret.
Velegnet til: Hvedeøl er en typisk forårs- og sommerøl, som går godt til forskellige sommersalater, men også østasiatisk mad. Derudover er den god til hvid fisk, stenbiderrogn eller en lækker omelet.
Pilsner
Pilsneren er enkel og fin øl med en rank krop, sprød og med en kornagtig syrlighed. Kun antydningsvis er der sødme. Aromaer af lyse, saftige malte. Kroppen er fast. Kulsyre bidraget til en god og frisk perlende øl. Bitterheden er græs- og urteagtig og altid nærværende.
Velegnet til: mange svinebaserede retter. En rullepølse eller en medisterpølse finder ikke bedre ledsager end en pilsner.
Stout/Porter
En stout og porter har en meget sort malt farve og indeholder ikke meget humle, men derimod tung maltfylde. De afgørende aromaer er kaffe, lakrids og ristet malt.
Velegnet til: De søde portere går godt til desserter og blåskimmelost, hvor de mere tørre portere går godt til en pariserbøf, en god chili con carne eller østers.