Home » Drikkevarer » Lær at lave lækre sommerdrikke med danskvandsmaskinen
Drinks

Lær at lave lækre sommerdrikke med danskvandsmaskinen

lækre sommerdrinks lavet af opskrift fra Nada Louise Cay
lækre sommerdrinks lavet af opskrift fra Nada Louise Cay

Danskvandsmaskinen har potentialet til at lave sommerens nye læskedrik. Det er kun fantasien, der sætter grænsen, hvis man skal tro madblogger og økologientusiast Nada Louise Cay.

Danskvandsmaskinen er et kreativt værktøj, der giver nye muligheder for at skabe forfriskende og sunde læskedrikke. Man kan f.eks. koge en te eller friske urter og blande med sukker, så det bliver til en sirup, der så kan blandes med den vand man har tilsat kulsyre. “Jeg går rigtigt meget op i økologi og gode råvarer. Og med danskvandsmaskinen får man bare meget mere kontrol over, hvad man drikker, og hvor meget brus, der skal være i, når man vil have en læskedrik. Det skægge er at kunne tilsætte og styre lige præcis den smagsoplevelse, man gerne vil have,” siger Nada Louise Cay, indehaver af bloggen La Cucina Nada.

Eksperimenter kreativt med sommerdrikke

Den danske sommer er på trapperne og det kan betyde varme dage i parken og haven. Og hvad skal man så drikke og servere til sine gæster? Nada Louise Cay foreslår, at man tænker lidt kreativt og giver sine venner en sjov oplevelse.  “Jeg har brugt alle mulige typer frugt og bær, og det giver mange nye og uventede smagsoplevelser. Jeg har også prøvet tørrede hibiscus blomster. Man koger noget te på blomsterne og blander det med sukker og koger videre til det bliver meget koncentreret. Så blander man det med sit danskvand. Det giver en fantastisk smag, der minder om hindbærbrus. Folk har været meget begejstret for det,” siger Nada Louise Cay. Nada Louise Cays næste projekt med danskvandsmaskinen er at eksperimentere med vilde urter, f.eks. citronmelisse, og lave en læskedrik af nordiske råvarer.

Opskrift på hjemmelavet rød sodavand

Ingredienser

  • Tørret hibiscus, en god håndfuld
  • 350 gram rørsukker eller syltesukker
  • 0,5-1 liter postevand
  • Danskvand
  • Evt. frosne hindbær og/eller en skive lime

Sådan gør du:

Kog vand svarende til ca. 1 dl. Kom tørret hibiscus i en the-si og hæld vand over. Lad det trække i 5-10 min. Mål nu mængden af væske af – 0,5 liter vand med rørsukker, kog op til sukkeret er opløst og det begynder at tykne. Smag til og lad siruppen køle helt af. Hæld en smule sirup op i et højt glas og top med danskvand. Hæld mere sirup i, hvis der er brug for det og rør rundt. Server med frosne bær og lime.

Next article