Skip to main content
Home » Tips og Tricks » Ditte Ingemann: Kærligheden til salat
Hverdagsmad

Ditte Ingemann: Kærligheden til salat

salat lavet med råd fra Ditte Ingemann
salat lavet med råd fra Ditte Ingemann
Foto: Unsplash
avatar

Ditte Ingemann

Madblogger og kogebogsforfatter

Ditte Ingemann er hjernen og kreativiteten bag den danmarkskendte madblog The Food Club samt flere elskværdige kogebøger – alt lavet med et drejningspunkt om Dittes kærlighed for gode råvarer, smag og æstetik.

Med udgangspunkt i Dittes store passion for den gode salat har vi her på redaktionen stillet hende nogle spørgsmål – og sat fokus på, hvordan du nemt kan få din salat til at smage og mætte. Og hvorfor salat slet ikke er så farligt og kedeligt, som mange tror.

Hvordan kom du på idéen om at skrive kogebøger om salat?

Jeg ELSKER grøntsager, og man kan nok beskrive mig som typen, der bliver mere glad over et bundt smukke radiser end et par nye sko – jeg kan blive helt høj over at gå rundt på et grøntsagsmarked, og min hjerne begynder straks at finde på nye retter med alle de lækre grøntsager. Jeg spiser salat hver dag i en eller anden form, og grøntsager har altid været omdrejningspunktet i mit køkken – jeg er fascineret af alle aspekter af det grønne univers – lige fra de smukke farver, former, smage og dufte til konsistens og alsidighed. Derfor var det meget naturligt for mig at skrive kogebøger med salater, vegetarretter og generelt det grønne køkken som omdrejningspunkt.

Hvad er de største fordomme, du møder, når du snakker og skriver om salater som hovedmåltid?

Det er helt klart frygten for ikke at blive mæt, så det er vigtigt at sammensætte en salat på den rigtige måde, hvis den skal udgøre et mættende hovedmåltid. Når jeg går i gang med at sammensætte en salat, tænker jeg altid i elementer, smagskomponenter og konsistens – salaten skal ikke bare smage af noget, men også have tekstur, være mættende og smuk. Derudover skal du have fokus på at tilføje en proteinkilde til din salat, da du får svært ved at spise dig mæt i grønne salatblade. Kød er naturligvis en væsentlig kilde til protein, men du finder også rigeligt med protein i planteriget.

Gode kilder til vegetarisk protein er fx nødder, korn, æg, mælkeprodukter, linser, bønner, kikærter og andre typer af bælgfrugter. Derudover kan du sørge for at vælge de lidt grovere grøntsager til din salat. Grøntsager inddeles i to kategorier, fine og grove – de fine grøntsager som salat, tomat, agurk, bladselleri og peberfrugt indeholder max 1,5 g kostfibre pr. 100 gram, hvorimod grove grøntsager som rosenkål, rødbede, broccoli, hvidkål og pastinak indeholder mellem 2-6 g kostfibre pr. 100 gram. Det er vigtigt at få fibre nok i kosten, både fordi det giver en bedre fordøjelse, god mæthed og er rigtig gavnligt for vores mave/tarm system. Indholdet af kostfibre ændrer sig ikke under tilberedning, så du kan med fordel dampe, bage eller svitse de grove grøntsager, og på den måde forskellige konsistens i din salat.

Hvad er det, salater kan? 

Salat har en særlig plads i mit madhjerte, og jeg vil med mine salatbøger gerne slå et slag for at redefinere begrebet ”salat”, og for at vi bevæger os væk fra den slatne salattankegang med salat-agurk-tomat. I min optik kan en salat nemlig så meget mere – faktisk er jeg tilbøjelig til at sige, at en salat kan ALT. 

Hvad har du altid i køkkenet?

Jeg har altid en fyldt grøntsagsskuffe, så jeg nemt og hurtigt kan lave en mættende og velsmagende salat – hvilket betyder jeg altid har broccoli, blomkål, krydderurter, avocado og fermenteret kål.

Dressing er også et væsentligt element, når man snakker salater – Hvordan sammensætter du dressinger? Er der nogle principper, du altid går udfra?

Når du laver salater, så sørg for at lave en rigtig god dressing til – det er vigtigt, at salater og grøntsager generelt får masser af smag, ellers kan det hurtigt blive en kedelig og smagløs fornøjelse. Udover at det er lækkert med en dressing, så skal grøntsager have fedt – på den måde kan du bedre optage de gode, fedtopløselige vitaminer fra grøntsagerne som A-D-E og K-vitamin. Det en god idé at spise fedt sammen med f.eks. gulerødder. Gulerødder indeholder A-vitamin, som er et fedtopløseligt vitamin og kan bedst optages af kroppen sammen med en smule fedt. Spiser du ikke fedt sammen med gulerødderne, vil de fleste vitaminer blot ryge igennem tarmen uden nogen gavnlig effekt. Sørg derfor at lave en god dressing med f.eks. olivenolie til din salat eller en dressing blendet med f.eks. avocado eller cashewnødder.

Gode råd

I bund og grund er der ingen regler eller dogmer, når det kommer til salatskålen. Salat kan sagtens bare bestå af alle de ting, du kan lide eller har til rådighed, men du kan selvfølgelig også vælge at følge en opskrift. Her er dog nogle grundregler, som du kan have i baghovedet, når du sammensætter en salat:

  • En salat skal have en fyldig grundbase, som kan bestå af forskellige kåltyper, spinat, salatblade, bagte rodfrugter eller kogte kulhydrater.
  • Næste lag er en form for boost, som kan være frugt og bær, krydderurter, nødder, kerner eller vandholdige grøntsager.
  • Den sidste ting, som gør salaten til noget helt specielt og giver den sin karakter, er de gode ting såsom dressing, ost, oliven, croutoner og avocado.

Tænk i konsistens og smage – din salat skal gerne indeholde noget salt, syrligt, sødt, sprødt, blødt og knasende – på den måde bliver du bedst stimuleret når du spiser.

Et godt råd ift. at få brugt sine grøntsagsrester er at have en dag om ugen hvor du laver “salatbar” til aften – det er f.eks. en god måde at få børn til at spise mere grønt på, og du kan samtidig få brugt nogle rester. Skær alle dine grøntsager ud i mundrette stykker og kom dem i små skåle. Rist nogle rodfrugter, skær lidt ost i tern, rist nogle nødder, rør en god dressing, brug syltede grøntsager, kogte æg, humus, kogt pasta – du kan bruge det meste, og så kan man selv blande sin salat – det er ofte et stort hit, og der ryger let mange grøntsager ned.

Next article