Home » Tips og Tricks » 5 gode råd til at spise mere plantebaseret kost
Vegetar

5 gode råd til at spise mere plantebaseret kost

plantebasseret mad
plantebasseret mad
Foto: Unsplash
avatar

Emma Slebsager

Medstifter af Sustain Daily

Emma Slebsager, medstifter af Sustain Daily, er vegetar og har været det i cirka 7 år. Hendes primære grund og motivation til at leve af plantebaseret kost er, at det er klimavenligt, men sundhed og dyreetik er ekstra fordele.

Emma Slebsager giver her 5 gode råd til, hvordan du kan komme i gang med at leve mere plantebaseret.

1. Søg inspiration

Det er svært at lave god vegetarisk mad uden inspiration. Gå på nettet, find blogs, lån kogebøger og brug andre menneskers erfaring.

2. Tag udgangspunkt i en grøntsag

Mange tager udgangspunkt i kødet, når de skal finde på aftenens menu. Tag i stedet udgangspunkt i en grøntsag og byg et måltid op omkring det. Tænk over hvilke krydderier, der passer til grøntsagen, og om du f.eks. har lyst til ris, kartofler, bønner eller andet som tilbehør.

3. Grib chancen, når du får den

Spis vegetarisk, når du går ud, f.eks. på cafe, i kantinen eller hos en veninde. Udnyt at andre laver lækker vegetarisk mad og aflur, hvordan de får det til at smage godt.

4. Tag et måltid ad gangen

Det gælder ikke om at gå all-in fra dag 1. Tag dig god tid og start eksempelvis med at gøre din morgenmad eller frokost vegetarisk. Derefter kan du gå videre til aftensmaden.

5. Lav indisk curry

Det smager godt med ALLE grøntsager. Tilføj masser af krydderier og kokosmælk – og voila, så har du en ret, der smager fantastisk, og er let at lave i mange forskellige varianter.

Next article